Med Sofus på tur i Odsherred.

Store bededagsferie 2017.

Så er Falck Camping Club igen taget på tur og jeg kom med som hædersgæst.  Jeg vil nu også sige, at det er da på tide at de får mig, Falck fuglen over alle fugle, med.  De har svigtet mig længe ;-)

Mine folk, Carlo og Annette, var de sidste som ankom på pladsen på Rørvig Strand Camping, så vi fik den sidste plads.  De andre var allerede på plads og i et vældigt humør. Der blev grinet og fortalt røverhistorier. Det er helt utroligt som de Falck folk kan fortælle, både om folk med øgenavne og om folk der er kommet galt afsted i deres biler. Jeg kan da godt fortælle at mine ørefjer de voksede helt ud af hovedet på mig for at jeg kunne få det hele med.  Hyggeligt var det. 

Efter en god nat på fjerene og efter et godt morgendush i sandet, hvor fjerene blev pudset, så var der afgang til dagens tur. Den flyvende hollænder, Anton, havde planlagt en tur ned gennem et flot landskab, hvor vi kom igennem noget der hedder Lammefjorden. Tænk jer, der var slet ingen fjord og lam var der da heller ikke nogen af. Jeg ved da ikke hvad de tænker på at kalde noget for Lammefjorden og så er det et stykke fladt land med gulerødder og kartofler.  Man må da håbe at hverken gulerødder eller kartofler smager af lam eller fjord.

Nå men vi ankom da i bedste stil til Dragsholm slot, hvor min gamle ven Niels, der er garder, kom og fortalte os en masse ting. Vi startede med at gå til Slotskirken, som slet ikke er en kirke, men et kapel. Men fordi folk ikke vil smedes sammen i et kapel, har man tilsneget sig at kalde det en kirke. Ja hvad gør folk ikke for ussel mammon. det er sandelig godt at jeg Sofus ikke er til falds for sådan noget.

Så skulle vi da også ind på slottet, hold op jeg er glad for ar jeg har mine vinger, for der er bare så mange trapper i det gamle slot.... Med møje og besvær kom de her Falck-folk og deres ægtefæller op af trapperne og første stop var nogle af slottets kongelige gemakker. Og tænk, der blev fortalt, at folk i gamle dage var så små, fordi de ikke fik nok at spise, at man kaldte dem for kummerlinger. Men kongen derimod, han var over en meter og halvfems, så sengene var slet ikke lange nok til ham når han kom på besøg. Så hvad gjorde man så, joh, han tog sin egen seng med, men da ham det lange apparat til Chr. Den 10, havde været garder, så skulle sengen være redt som en garder gør og det var ikke nemt. Dørene i slottet var så smalle, at sengen skulle op på højkant på siden for at komme ind gennem døren til kongeværelset. Her skulle karle og piger så sørge for at sengen kom igennem med sengetøjet på og det var ikke nemt.  De kunne jo bare ha bedt mig Sofus om hjælp, jeg har jo ligesom et helt redningskorps i ryggen og den opgave havde da ikke været for lille.

Nå, men på et tidspunkt fik kongen nok af, at hans seng ikke kom igennem døren med alt sengetøjet på, og han sagde så til ejeren at hvis de døre ikke blev så brede så hans seng kunne komme igennem, vandret, ville han ikke kaste mere glans over det slot. Så blev dørene lavet bredere.

Og de har da godt nok været nogle være slagsbrødre i gamle dage, men slottet kunne ikke indtages, for der var vand til tre af siderne og på den fjerde side var der to voldgrave, og det kunne holde en hver mand væk. Blev slottet angrebet, så kastede man kugler lavet af en gammel sok fyldt med småsten, glas og andre hårde genstande. Så fik man da fjenden såret så meget at de skulle bæres væk. De var altså nogle rigtig helte på det slot. Indtages kunne det i hvertfald ikke. Ham Niels, er nu en rigtig god fortæller og han viste os da også et teater på slottet. Jeg tror han er den største skuespiller i det teater, for han prøvede da på at bilde os ind at der havde været nogle der havde muret deres datter inde bag en mur. Men først havde de bedøvet hende med opium. Tænk allerede dengang i 15-1600 tallet var de stof-misbrugere. Nå, men det viste sig at noget af det  bare var en historie. I skulle have set skuffelsen i menneskenes øjne, Ha ha, troede de virkelig på det hele.

Så fik den tur da også en ende, og vi gik til makronerne i det "grå værelse". Men helt i top var betjeningen nu ikke, de havde glemt fuglefrøene til mig, Redningsfalcken. 

Den flyvende Hollænder viste så vej til Odsherreds højeste punkt, Udsigten i Veddinge. Men inden vi kom dertil, kørte vi igennem Veddinge bakker og var ude at "flyve" en lille tur i området som hedder Geo-kids. Her var der masser af hvide masker. Jeg blev da helt bange for at det var en hær af krigere, men de var nu meget stille og rolige og ville gerne snakke med mig. Jeg fik også lov til at hakke nogle af dem i skalden. Der var over 400 hoveder, nogle som skolebørnene i området har lavet.  Ja, så har man da også set det med.

Så gik turen hjem til campingpladsen, så kunne mine folk slappe lidt af. Men det blev da kun  bentøjet der blev slappet af, for mundtøjet knevrede løs. Jeg tænkte, at de måske ville få kæberne slidt ned på et tidspunkt, men det var ikke tilfældet. Aftensmaden blev indtaget i et fortelt og jeg tror der var nogle der fik lidt for meget snabel-vand, for humøret var meget højt.  Det var lige før at humøret hang oppe under loftet, hvor jeg jo sad og fulgte med i det hele og grinede i min fjerpragt..

Lørdag var der desværre rigtig mange som skulle hjem.  De skulle enten til konfirmation eller på job.  Men så blev mine folk og et andet par da bare tilbage sammen med hundene og mig.  Det har nu været meget hyggeligt, men ikke så meget nyt at pippe om.  Så jeg, Sofus, siger tak for denne gang og håber at jeg bliver inviteret med til Hillerød i Kristi Himmelfarts ferien, hvor Falck klubben har det næste arrangement.  Jeg vil ihvertfald gerne med på tur igen, for det er da noget så kedeligt at blive sat op på en hylde og glo ;-)