Løvfaldstræf i Falck Camping Club på Camping Mønbroen oktober 2021

Sofus på tur:
Endelig blev jeg hevet op at mørket og taget med på tur igen. Hvis du ikke kender mig, så er jeg Sofus og er Falck Camping Clubs maskot.

Mine mennesker har taget mig med til Møn, som ligger syd for Sjælland. Træffet er kaldt Løvfaldstræf, nok fordi at løvet fra træerne er begyndt at falde, ha ha.
Møn er en fin lille ø, med masser af smuk natur, som klæder min fuglepragt rigtig godt og hvor er det dog dejligt at få luft under vingerne igen. Det er jo lige før jeg slet ikke kan huske hvordan jeg skal bruge min bevingede fjer – og hvordan går det med min hjelm, kan den tåle al den friske luft.Vi ankom mandag, hvor også en anden campingvogn kom. Og mine mennesker og de andre mennesker, snakkede ad helv… til, hold op der var meget der skulle fortælles, men det gjorde jo bare at jeg kunne øve mig lidt på at flyve igen.
Tirsdag vågnede vi op til et kodylt regnvejr, det stod bare ned i stænger, og det vejr, havde jeg i hvert fald ikke lyst til at komme ud i – tænk, hvor våd mine fjer ville blive, næ nej, jeg blev inde i camping vognen sammen med mine mennesker. Der kom yderligere to campingvogne, der var også nogle rigtig hyggelige Falck folk i dem og så kom der nye historier på bordet. Jeg vil bare lige sige, at de historier de kommer med, de er både sjove og lidt sjofle – og så griner de rigtig meget.

Onsdag var det heldigvis blevet godt vejr og jeg kunne igen sonderede terrænet fra luften – tænk sig, jeg fik øje på det kæmpe store vand lige neden for campingpladsen. Måske det var der, der var så mange sild i gamle dage? Det får vi styr på lidt senere.
For nogle var der tid til udflugt rundt om på øen. Der blev kørt ind til Stege, den største by på øen – og sikke en by, en slagter som bare kan alt, han har kød og pølser og lækre retter, det lige så mundvandet kommer ud af næbet på mig. Og han har sågar en lille restaurant hvor man kan spise hans gode mad, mums.

Efterhånden som ugen skred frem kom der flere Falckfolk til og der blev besøgt endnu flere steder. Møns klint er noget helt for sig selv. Jeg er glad for at jeg har mine vinger, for alle de trapper ned og op for at se de hvide klinter, det skal der altså gode ben til. Men meget smukt og betagende område, sagde mine mennesker godt nok. Jeg ved nu ikke om det er meget smukkere end så meget andet, men jeg må jo stole på hvad de siger, hi hi.
Fredag hen på eftermiddagen kom de sidste deltagere, og så var de oppe på 9 vogne. To mennesker i hver og i flere af dem også hunde. Det er nu noget være noget med de hunde, de prøver på at fange mig, men ha ha, de kan jo ikke flyve.
Der var også flere af menneskene som har været på Samlermuseet og i Julebutikken i løbet af ugen. Det skulle også være meget seværdigt, ja hvad forstand har jeg på det.

Lørdag skulle alle så til Stege, for at få en guidet tur rundt i byen af det som hedder Silderuten. Manden som skulle fortælle, hed Allan. Og hold da op han kunne snakke højt – det var da sådan at jeg blev nødt til at klappe ørefjerene for ørerne for ellers gjorde det da ondt langt ind i hovedet, selvom jeg har hjelm på. Nå men menneskene de syntes det var fint at han snakkede så højt. Måske fordi de fleste er ved at være lidt halvdøve ;-) Han fortalte om om alle de gamle huse i byen og om stormænd som var nogle modbydelige nogen over for der undersåtter, men han fortalte også om Mønboerne som blev rige på Sildefiskeriet og om hvordan det var en by som havde kongens bevågenhed. Så en meget god historier og fortæller. Mine mennesker var meget tilfredse.

Lørdag aften var der igen samling om maden i det store køkken. Det har der sådan set været alle dagene. Og hold op hvor der er bliver snakket.. Helt utroligt at de kan blive ved. Jeg har hele tiden siddet oppe på hylden og lyttet med. De er altså nogle være røverer nogle af dem. Og de har mange oplevelser bag sig.

Søndag var der så standerstrygning og menneskene sagde farvel og tak for denne gang og for et godt år. Nu ses de så først til næste år, hvor det første træf er i april måned. Jeg håber at jeg kan få lov til at være med igen, for det er dag dødsygt at ligge gemt væk hele tiden.

Kærlig hilsen Sofus